To ludere og en lommetyv Af Asger H. Tind, Freelanceskribent Der er ingen bestemt aldersgruppe. Når man træder ud af hovedbanens udgang til Istedgade en weekendaften, er det svært ikke at fornemme stemningen. Pølsevognen på højre hånd, og en lille mørk parkeringsplads på venstre hånd.
Der står grupper af voksne mænd på venstre hånd, og med de rigtige fordomme, kan det nemt ligne et sted man kan skaffe hårde stoffer. Man går skråt mod højre for at komme til den kendte Istedgade. Der er ingen specielle lugte at fornemme, da luften er ren og går lige igennem gaden. Lydsansen bliver til gengæld aktiv når man er på den aktive gade. Glade, unge voksne er på caféer og restauranter med deres venner og veninder, og der er i det hele taget mange mennesker som går op og ned af gaden. Det første stykke er en blanding af glade festende unge, og hvad der kunne mistænkes som prostituerede.
Mændenes Hjem Går man længere ned af den travle gade, når man til mændenes hjem, som ligger nogenlunde midt på den lange gade. Mændenes Hjem er en organisation, som tilbyder en lang række social- og sundhedsfaglige ydelser til mennesker som er hjemløse, stofmisbrugere eller på anden måde udsatte. Når man går forbi, kunne det dog godt minde om et gammelt bordel eller andet.
Hvor junkies kommer i himlen 20 meter længere henne ligger Skyen. Skyen er et fikserum, som bliver drevet af Mændenes Hjem, hvor der altid er en frivillig læge og en frivillig pædagog til stede. Fikserummet er der for at mindske overdoser og sørge for at folk har det rigtige miljø at tage deres stoffer i, så intet går galt. I Skyen er der mellem 400-800 stofindtag i døgnet. 80 procent af stofindtagene er kokain. Omkring 80 procent af brugerne i Skyen er mænd, og gennemsnitsalderen på brugere er 40 år. Det er anonymt at bruge Skyen.
Ingen seng, ingen varme Der er ikke mange gadesovere på selve gaden, da der er mulighed for at benytte mændenes hjem, for de mandlige hjemløse. De få gadesovere der nogle gange er at finde på Istedgade, ligger så på sidegader, da Istedgade er meget larmende, festrig og aktiv.
Flest skæg, færre kvinder Cirka 80 procent af hjemløse i Danmark er mænd. Hvilket giver meget god mening for én, efter man er gået ned af Istedgade. Der er stadig ikke en sikker forklaring på hvorfor, at der er så mange hjemløse
mænd i forhold til kvinder. Men der menes, at det er fordi at kvinder ofte har en større omgangskreds, og er bedre til at søge hjælp, når de har alvorlige problemer.
Hjælpen rækker ikke Der er mange af de hjemløse på Istedgade, som er danske statsborgere, som er på kontanthjælp eller dagpenge, men de penge rækker ikke til en lejlighed og mad på bordet, da mange af dem har et stofmisbrug. Op mod 20 procent af alle hjemløse blev hjemløse fordi, at de havde et stofmisbrug. Det ville nok ikke være forkert at sige, at Istedgade er en mere kondenseret mængde af stofmisbrugende hjemløse, da der er gode muligheder for hjælp, i forhold til mange andre steder i København eller Danmark.
Forstærket yderside Istedgade har dog gennem årene arbejdet på en god facade og stemning, som gør at gaden også er sikker og tryg at gå på for andre mennesker, hvilket den ikke var for 20 år siden. Det kan dog også skyldes, at der ligger en af Danmarks største politistationer lige ved siden af Istedgade, hvilket stærkt har mindsket hård og ”offentlig” kriminalitet på gaden. Det kan dog stadig risikeres at man hører ordet ”coke?” stille, men stadig tydeligt, i en tilbydende tone, en gang imellem inde fra murerne langs fortovet, når man går forbi. Uanset om man går til Istedgade uvidende, vidende eller med fordomme, vil man altid gå derfra med de samme tanker om, hvordan det kan være vi har mennesker i de situationer i det mest beskattede land i verden, hvor intet jo går galt?